Det skorter i disse år ikke på opsigtsvækkende overskrifter om AI og den kunstige intelligens’ mulige konsekvenser for samfundet. Hele spektret fra henført teknologibegejstring til katastrofealarm er repræsenteret - alt fra ’AI kan opdage sygdomme hurtigere, end vi mennesker kan’ til ’AI tager vores job og truer menneskeheden med udslettelse’.

De færreste er i tvivl om, at AI kommer til at påvirke alle sektorer i samfundet på én eller anden måde. Men hvordan kommer det specifikt til at påvirke mediebranchen og journalistikken i Danmark? Hvad betyder det for tillid og troværdighed, at for eksempel livagtige kunstige billeder af fiktive mennesker kan fremtrylles på få sekunder ved hjælp af AI?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som professor Claes Holger de Vreese netop har taget fat på at undersøge i det store fireårige forskningsprojekt ’AI in the News Ecosystem: Navigating Trust and Authenticity’ (AINATA).

Som leder af Syddansk Universitets ’Digital Democracy Centre’ står han i spidsen for projektet, der har en tværfaglig tilgang med deltagelse af faggrupper inden for politisk kommunikation, sociologi, psykologi, jura, journalistik og datalogi. Projektet er støttet af Carlsbergfondet.

”Journalistikken er en sektor, hvor tillid til information er alfa og omega, og lige nøjagtig den bliver stærkt udfordret af de her teknologier. Samtidig er nyhedsmedierne også en vigtig grundpille i den demokratimodel, vi har opbygget over tid. Så set i det lys synes vi, at det er en særlig interessant sektor at dykke ned i,” forklarer Claes Holger de Vreese.

En krævende dobbeltrolle i et udfordret og foranderligt medielandskab

Med en bred metodisk tilgang kommer forskerholdet til at følge to overordnede spor: mediebranchens roller i forhold til AI og borgerens og nyhedsforbrugerens forhold til mediernes brug af AI.

”I forhold til AI spiller journalistikken allerede flere roller. Den skal guide os sikkert gennem den teknologiske udvikling, vi står midt i, ved at dække området via reportager og nyheder. Det er et helt samfund fra beslutningstagere til almindelige borgere, der skal klædes på. Men samtidig er den også forbruger og udvikler af AI-teknologien med nye, interessante redskaber til både research og versioneringer af artikler. Men er branchen overhovedet klædt godt nok på til opgaven?”, spørger Claes Holger de Vreese.

For at få det rette indblik i problemstillingerne bliver branchen inddraget i forskellige undersøgelser undervejs. Observationer i nyhedslokaler er eksempelvis planlagt. Dertil kommer tests, hvor man kigger på, hvorvidt eksisterende journalistiske metoder som kildekritik er tilstrækkelige til at kunne gennemskue, hvorvidt et billede er ægte eller genereret med AI. Hvis man ikke kan skelne og afgøre det, hvilken vej frem er så mulig?

Det overordnede medielandskab og nyheds-økosystem bliver også undersøgt. Et landskab, som de seneste 20 år har gennemgået enorme forandringer. Fremkomsten af sociale medier og teknologiske muligheder har i princippet gjort alle til udgivere. De nyeste aktører på denne scene er de såkaldte nyhedsinfluencere.

”Disse nyhedsinfluencere kopierer allerede nu journalistikkens stil, æstetik og måden at fortælle historier på og kommer til at gøre det fremadrettet ved hjælp af AI-redskaber. Det giver os som borgere og nyhedsforbrugere en kæmpe udfordring i forhold til at kunne vurdere, hvad der er autentisk, og hvad der er fabrikeret,” siger Claes Holger de Vreese.

Og gælder lovgivningen, som journalistik og nyhedsmedier er underlagt, overhovedet for disse influencere? Kan de gøre, hvad de vil? Og er det i så fald en god ting, fordi det kan demokratisere informationssamfundet?

Eller er det problematisk, fordi gruppen har stor indflydelse på mange, men ikke rigtig er tænkt ind i eksisterende eller kommende lovgivning og dermed heller ikke står til ansvar? Det er en problemstilling og en mulig gråzone, som projektet undersøger.

Nyhedsbrugernes tillid og åbenhedens paradoks

Når det gælder borgerne og nyhedsbrugere selv, ved Claes Holger de Vreese allerede fra sin nuværende forskning, at disse rigtig gerne vil have fuld åbenhed om brugen af AI-teknologi i den journalistik, de benytter sig af og har tillid til.

”Men i praksis har vi som nyhedsforbrugere travlt. Det skal gå hurtigt, vi er dovne, så der er ikke rigtig nogen, der kigger på varedeklarationerne, når de er der. Og vores første spæde forskning i projektet viser, at når der bliver fortalt åbent om, hvordan eller hvor man som journalist har brugt AI-teknologien i researchfasen eller skrivefasen, ja, så fører det faktisk til mindre tillid til nyhedsprodukterne. Og det er et enormt dilemma, hvis man gerne vil være åben og transparent om de nye teknologier, men samtidig skal afveje, hvad det så egentlig gør i relation til tillid og det autentiske,” forklarer han.

For nærmere at udforske dette spørgsmål om tillid kommer forskerne til at benytte sig af store spørgeundersøgelser og mere eksperimenterende fokusgrupper. De bygger også en egen social medieplatform, hvor man online - som i et laboratorium - kan teste forskellige strategier for gennemsigtighed i forhold til brugen af AI og også se, hvordan brugerne interagerer med AI-genereret indhold. Ikke mindst sidstnævnte problemstilling er vigtig at få belyst i forhold til demokratiske grundpiller som afholdelse af valg.

I Holland viste en undersøgelse op til valget i oktober 2025 eksempelvis, at hver tiende gerne ville bruge chatbots til at afklare spørgsmål om kandidater. Claes Holger de Vreese, der også underviser og forsker i politisk kommunikation på Universitetet i Amsterdam, har selv kommenteret undersøgelsen sammen med to kolleger.

”Men disse bots er slet ikke klar til at besvare den type spørgsmål. Der kom nogle meget mudrede og ubrugelige svar tilbage,” understreger han.

Faktisk var der en tendens til, at chatbots ofte anbefalede især to partier, uanset hvilken information brugeren havde fodret dem med. Den form for indbygget forudindtagethed kan i sidste ende betyde en trussel mod et fair valg.  

Social skævhed i brugen af AI-redskaber

Claes Holger de Vreese ser som forsker i både Danmark og Holland AI alle vegne og bruger også selv redskaberne aktivt i sin arbejdshverdag. Ikke mindst når det gælder idégenereringsfasen af et projekt eller oplæg.

”Jeg plejer at sige, at AI er min bedste kollega, som jeg aldrig behøver at drikke kaffe med. AI er typisk min sparringspartner, som kan udfordre mig lidt, når jeg forbereder for eksempel en forelæsning. Jeg beder den ikke om at sammenfatte den nyeste litteratur på et område, for det er fyldt med fejl og for dårligt. Men det kan godt give resultater at sige, nu skal jeg holde et oplæg om det her emne, og jeg har tænkt mig at dække disse fire områder. Hvilke områder bør jeg også tage med? Hvad har jeg ikke tænkt på? Det er interessant at sætte sådan en proces i gang, og jeg har helt klart oplevet, at der i den interaktion er kommet interessante pointer frem. Dem gennemarbejder jeg så efterfølgende og tjekker kilder og så videre,” forklarer han.

AI er så indarbejdet en del af hans arbejdsliv, at det på overfladen kan virke, som om hele befolkningen er i gang med at lege med og teste AIs grænser og muligheder. Men det er ikke tilfældet, siger hans egen forskning, og det giver anledning til eftertanke.

”Det her lander enormt skævt. Det er godt halvdelen af befolkningen, der stort set ikke har stiftet bekendtskab med generative AI-redskaber. Når nogle allerede har udforsket den verden i to år og er virkelig dygtige til det, og andre ikke har taget hul på det nye eventyr, ja, så kommer der til at ligge nogle udfordringer i forhold til at skabe lige vilkår på området.”

Han er ikke i tvivl om, at demokratiets mange institutioner står foran at blive virkelig udfordret af de nye teknologier.

”Det kan være, at vi lander på, at vi har brug for nogle nye institutioner. Eller at de etablerede institutioner må udvikle sig, idet de ikke længere nyder en historisk forhåndstillid, men skal ud løbende at gøre sig fortjent til den tillid. Den problematik gør sig gældende for alle institutioner, men især for nyhedsmedier, fordi de har leveret og været garanten for fakta og autentisk indhold i så mange år i vores nuværende demokrati-model. Udviklingen vil skærpe fokus på deres arbejde og rolle i højere grad end andre institutioner.”

Videnskabshistorier er produceret af Videnskab.dk for Carlsbergfondet.